Mistrivsel blandt unge
Mistrivsel blandt unge kræver både forebyggelse og strukturelle ændringer
Vi i Konservative er dybt bekymrede over den stigende mistrivsel blandt de unge i vores samfund. Det er en udvikling, vi ikke kan eller bør ignorere.
Forebyggelse af mistrivsel er sund fornuft. Derfor ønsker vi at afsætte flere midler til at bekæmpe de lange ventelister til skolepsykologer og sætte ind tidligt ved de første tegn på mistrivsel. Dette har vi foreslået på Frederiksberg.
Men penge alene kan ikke løse problemet. Vi må tage et strukturelt blik på udfordringerne. Mange børnefamilier er pressede af en travl hverdag, hvor arbejdsliv og familieliv skal gå op. Vi skal turde gøre op med skærme & sociale medier samt (for) lange skoledage.
I stedet skal vi arbejde for to-lærer-ordning, højere normeringer i dagtilbud og langt flere bøger.
Vi bliver også nødt til at kigge nye løsninger for at skabe bedre rammer for familierne. Det kræver samarbejde på tværs af lokalpolitik og Folketinget – med input fra forældre, foreningslivet, lærere, pædagoger, socialrådgivere, forskere og øvrige eksperter.
Som min gode kollega, Laura Lindahl foreslår, bør vi samle en ekspertgruppe, der kan komme med konkrete anbefalinger til, hvordan vi kan forebygge den stigende mistrivsel?
Én ting er sikkert: Vi kan og skal gøre det bedre for de kommende generationer. Det er vores pligt