Jeg vil arbejde for en mere bæredygtig by med flere grønne områder. Vi er allerede godt på vej på Frederiksberg, men vi kan fortsat gøre mere, og derfor er mere grønt (i alle ordets betydninger) en af mine mærkesager.
Jeg vil gøre mit til, at vi på Frederiksberg:
“Det Konservative Folkeparti og Alternativet forslår, at der på Frederiksberg investeres i SmartSkraldespande i byrummet.
Frederiksberg har siden 2017 været en del af SmartCity netværket. Det foreslås i tråd med dette, at vi på Frederiksberg undersøger muligheden for at indføre SmartSkraldespande i det offentlige rum, hvor skraldespande enten skal skiftes eller der mangler en.
SmartSkraldespande giver ifølge Rambøll en del fordele: 1. Driftsøkonomiske besparelser, 2. Højere genanvendelse af affald, 3. Bedre service til borgeren og dermed en bedre sammenhæng mellem pris og service, og 4. Samfundsøkonomiske gevinster ved reduceret tid brugt på affaldsindsamling i form af reduceret støjbelastning, trængsel fra skraldebiler og luftforurening.
En smart skraldespand kan fortælle renovationsfirmaet (skraldemænd eller kommunen), når skraldespandene er fulde. Der bliver derfor kun kørt ud til fyldte skraldespande og dermed sparet meget tid. Skraldespandene kan desuden komprimere skraldet, så der er plads til mere.
Skraldespandene har indbyggede sensorer, som kommunikerer (via LoRaWAN eller lignende teknologier), indsamler værdifuld information om tilstanden for affaldet i beholderen (temperatur, mængde, påfyldningsmønstre m.m.). Denne data kan bruges til at optimere driften af affaldsindsamlingen.
Det foreslås endvidere, at det skal undersøges, hvorvidt det giver mening, at smartskraldespandene er ’solcelleskraldespande’. Skraldespandene kan drives via solceller, og det kan på disse ifølge prøveperioder i Næstved og Viborg kommuner forventes lavere driftsudgifter på 1 mio. kroner årligt.
Se side 35-38 her:
Smart skraldespande sparer mio.
Smart skraldespande alarmerer selv kommune, når de skal tømmes
“Det Konservative Folkeparti og Alternativet forslår, at der laves en strategi for at begrønne de Frederiksbergske metrostationer, herunder Forum Station (Tine Brylds Plads).
Metrostationer efterlader som oftest pladser, der er egnede til begrønning, og vi foreslår derfor en strategi for dette, så der kan komme flere træer og grønt i byrummet ovenpå/ved metrostationerne.
Begrønningen bør blandt andet – under henvisning til det vedlagte billedmateriale – overveje at inddrage: